Om Lisbeth Graae

Lisbeth Graae er indehaver af Galleri Babette. Hun er også selv billedkunstner og skulptør.

Lisbeth Graae er født og opvokset i København. Kunsthistoriker, maler og skulptør. Siden sin debut på et københavnsk galleri i 1981 har hun haft en række udstillinger i ind - og udland, og hun har deltaget i flere kunstmesser samt censurerede udstillinger.

Hendes tema er mennesker og myter d.v.s. alle de kulturskabte manifestationer af vores ”ånd”. I billedkunstnerisk udtryk er mytens arketypiske billeder en særdeles frugtbar kilde, når man vil illustrere psykologiske begreber og menneskets historie. Tilegnelsen af myterne har været og er vel stadig en identifikationsfaktor, og derved udgør den en væsentlig faktor i de nye individers socialisering- den tjener mennesket ved at gøre verden mere sammenhængende og legitimerer de til enhver tid herskende forhold.

Commedia dell´arte figurerne opstod i en tid, hvor klasseforskellene var udtalte. Med sit løsslupne, vulgære vanvid har commedia dell´arte været et åndehul, en legitimering af vrede, glæde, sexualitet, autoritetsoprør etc. I en verden, hvor magthaverne, i god tro formentlig, gjorde en ihærdig indsats for at få bønder og småborgere til at blive på deres plads – så at sige med ferlen i den ene hånd og Vorherre i den anden…..

Traditionen er ført videre i Harlekin, Columbine og Pjerrot, men også i klovnen- mennesket der på bedste frihedskæmpervis stikker en kæp i hjulet på de til enhver tid regerende magthavere, hvor de forglemmer sig!

Hulemalerierne er et andet af hendes hovedtemaer, som hun dyrker i parafraseform. Inspirationen har hun fået fra sine studiebesøg i de flere tusinde år gamle grotter i Frankrig. De gamle hulemalerier er et vidunderligt kildemateriale, der viser urtidsmennesket fascination af den kraft og bevægelse, der er forbundet med hestekroppen.

Hvor hesten er menneskets ven, har man en tradition for at betragte næsehornet som et ondskabsfuldt og utilregneligt dyr . Det leder mig hen i en tematik, som er skabt af Ionesco, da han skrev sit symbolske drama ”Rhinoceros”, der foregår i et mindre fransk samfund – meget ”petit bourgois”. Her forvandles alle indbyggerne til næsehorn, og metamorfosen er gradvis. Den tiltagende stivhed og forhærdelse af sindet modsvares af fortykkelser og gevækster på den bløde menneskehud. Ionesco skrev i sin tid dette ”pjece de teatre”, som en advarsel mod den hastigt frembrusende fascisme- stykket spilles i øvrigt jævnligt i det lille teater i Rue Huchette i Paris og med sin symbolrigdom kan det måske tjene menneskeheden flere århundreder…..

Men iøvrigt er myterne et uvurderligt kildemateriale og en stor inspirationskilde og begrænses ikke bare til de ovennævnte temaer.
Se kunst af Lisbeth Graae

Udvalgte udstillinger:

Galleri Måneskin, Kbhvn. 1981, 1982
Den Danske Banks Kunstforening 1982
Vetlanda Konsthandel,Sverige 1983
Galleri Redningshuset, Skagen 1985
Galleri Havhuset, Udbyhøj
Galleri en´Garde, Århus 1988,1991
Galleri Marie Mamias, Paris 1988
Galleri Flak, Paris 1992
Ålborghallen, 1992
Musikhuset, Århus 1990
Århus Teater 1987
DR´s Kunstforening 1987
Galleri Madam Åkjær 1989
Galleri Det Liinske Hus, Christiansfeldt 1999
Mariager Museum, Mariager 1991
Maxim Gorkimuseet, Usedorn, Tyskland 1998, 2002
Galleri Eva Mar, Timmendorfer Strand, Tyskland. 2001
Timmendorfer Kulturfestival 1999, 2003
International Kunstmesse, Salzburg 2001,2002
Galleri Impact, Wien 2003
Censurerede udstillinger: KP, SAK vinterudstilling, VKF
Salle de Carbonier, Bergerac, Frankrig